Rådgivning


FlowHow® viser vejen til optimale plastemner
Konstruktion af plastemner er en disciplin, hvor et utal af faktorer skal gå op i en højere enhed. Forholdet mellem funktion, fremstilling og pris er altid et kompromis. Som konstruktør er det næsten umuligt samtidigt at have dybtgående kendskab til selve fremstillingsprocessen, og det kan være meget svært at overskue de mange komplekse sammenhænge. Vores massive erfaring inden for plast og værktøjer kombineret med avanceret software til simulering af sprøjtestøbeprocessen, giver os mulighed for et fuldstændigt overblik, allerede inden der fremstilles en støbeform.

Mange kender fejl som ufuldstøbte emner, luftindeslutninger, sugninger, lunker, svage/synlige sammenflydninger, sprøde emner, misfarvede emner og skæve emner. Vi kan forudse den slags fejl og dermed undgå dem, inden værktøjet fremstilles. Det sikrer en kortere udviklingstid uden uheldige overraskelser. Ventetiden, mens der ændres i værktøjet, er ofte meget kostbar, og frihedsgraderne til forbedringer er samtidigt små i denne del af projektet. Derfor gælder det om at have overblik over det samlede forløb fra konstruktionsstart til produktion. Og det har vi hos FlowHow®!

Hos FlowHow® kan vi også analysere og optimere kølingen i værktøjet og dermed minimere cyklustiden, hvilket kan give store økonomiske besparelser.

Vi hjælper med alt fra granskning af plastemner og samlede konstruktioner til processimulering, styrkeberegning og undervisning i plastrigtigt design. Derfor kan vi optimere hele forløbet fra idé til færdigt produkt. For os er det et spørgsmål om at fremstille emnerne rigtigt første gang.

FlowHow ApS  Bøgvadvej 33  DK-6040 Egtved  Denmark  +45 7555 2448 (phone)  +45 7555 2449 (fax)  info@flowhow.dk